
Gin
Sommerens drik over alle: alt om gin, fra enebær til London Dry.
Hvad er gin?
Gin er en destilleret drik baseret på neutral alkohol, som regel af korn, der under destillationen smagssættes med enebær. Enebær skal ifølge loven være den dominerende smag. Derudover bruges urter og krydderier som korianderfrø, kvan, tørret citron-, lime- eller appelsinskal og irisrod. Udvalget af urter og krydderier bliver hele tiden større.
I EU skal gin indeholde mindst 37,5% alkohol, i USA 40%. Jo mere alkohol, jo kraftigere smag. På grund af den tørre smag drikkes gin sjældent ren. Sloe gin, lavet med slåenbær, er mindre tør.
Hvor laves gin?
Gin kommer ikke fra et bestemt område. De første gin kom fra London, men i dag laves gin over hele verden: blandt andet i Spanien, USA, Skotland, Skandinavien og også i Holland.

Gins historie
Allerede i 1000-tallet brændte italienske munke spiritus, hvis hårde smag de maskerede med enebær. Da Den Sorte Død hærgede Europa i de følgende århundreder, blev denne forløber for genever og gin brugt som medicin. Drikken har næppe haft den store helbredende virkning, men alkoholen virkede bedøvende.
I Nederlandene lavede man en drik, der lignede genever meget. Omkring 1650 skulle professor Franciscus de le Boë Sylvius have lavet en destilleret drik med enebær, som han kaldte genièvre: fransk for enebær. I folkemunde blev det hurtigt til genever eller jenever. Destillater med krydderier som anis, koriander og kommen var først tænkt som medicin, men blev hurtigt drukket for fornøjelsens skyld.
I Storbritannien udviklede genever sig til et selvstændigt britisk produkt: gin. Engelske soldater, der i Firsårskrigen kæmpede på hollandsk side mod spanierne, lærte genever at kende. Det styrkende glas før kampen fik øgenavnet »Dutch Courage«.
I 1688 erobrede Vilhelm III af Oranien den engelske trone. Han fremmede produktionen af indenlandsk spiritus: fra da af måtte gin laves uden bevilling, mens afgiften på importeret spiritus steg kraftigt. Resultatet var en enorm produktion af billig gin af dårlig kvalitet, lavet af ringere råvarer og med masser af enebær og sukker for at forbedre smagen.
Gin var til at betale for alle, og situationen kom fuldstændig ud af kontrol. I 1720 svarede produktionen til en halv liter gin pr. londoner, unge som gamle medregnet. Omkring 1740 var halvdelen af alle udskænkningssteder i London en »gin shop«. Gin skabte store sociale og medicinske problemer.
Omkring 1750 fik den engelske regering misbruget under kontrol med Sale of Spirits Act, også kaldet Gin Act. Kun store destillerier fik fortsat bevilling, hvilket kom kvaliteten til gode. Med opfindelsen af Coffey still (også kaldet column still eller patent still) kunne man senere lave renere destillater. Sådan opstod den tørre, usødede stil, som vi i dag kender som London Dry Gin. Den kvalmende søde Old Tom-gin, hvor sukkeret især skulle skjule kornestillatets hårde smag, kom i baggrunden. Gin voksede fra en folkedrik til en respektabel drik for middelklassen.
I slutningen af 1800-tallet fortrængte gin genever over hele verden, især fordi amerikanerne, de første rigtige cocktaildrikkere, foretrak gin. Gin er nem at mixe og var indtil vodkaens fremkomst det vigtigste grundlag for cocktails. Da vodka blev mere populær i 1900-tallet, faldt forbruget af gin. Fra 1980’erne vandt gin langsomt terræn igen, og siden 2000 har gin været enormt populær, og udvalget er større end nogensinde.
Typer af gin
Der findes fire kendte typer gin:
London Dry eller Plymouth Dry Gin
Trods navnet behøver denne gin ikke at komme fra London: navnet siger noget om fremstillingsmetoden. Alle ingredienser kommer med i én og samme destillation, på den oprindelige måde. Derefter tilsættes der kun vand.
Distilled Gin
Distilled gin gennemgår den samme proces, men efter destillationen tilsættes der yderligere ingredienser. Mange af de oprindelige premium-gin er lavet på denne måde: gendestilleret med for eksempel appelsin, lime eller krydderier, eller infuseret med for eksempel rosenblade eller agurk.
Compound Gin
Ved compound gin står der kun på etiketten, at det er gin. Til disse gin er der tilsat smage eller ekstrakter, uden at de er destilleret med. Denne produktion er billigere, og compound gin bruges meget som private label i supermarkeder og vinhandler.
Old Tom Gin
En sødere stil, der takket være gins og gincocktailens comeback igen laves oftere. Old Tom er meget sødere end klassisk gin og derfor særdeles velegnet til cocktails.
Derudover bruges betegnelsen Ultra Premium Gin om gin, der er destilleret flere gange og derfor ekstra ren.
Infusion af gin
Ved at infusere gin opstår der nye smage og strukturer. Ved en infusion lader du smagsstoffer trække ind i en væske, og det mest kendte eksempel er te i varmt vand. Det kan man også med gin: under infusionen tilføres destillatet smagsstoffer.
Mulighederne er uendelige. Ofte bruges urter og krydderier til at skabe en bestemt smag. Når duftmolekyler kommer i kontakt med andre ingredienser, luft og varme, opstår der en række kemiske reaktioner. De oprindelige duftstoffer omdannes til andre stoffer, og på den måde bliver infusionens smag mere og mere kompleks.

Forskellen mellem gin og genever
Ligheden mellem gin og genever er enebærret, forskellen ligger i alkoholen. Gin laves af neutral alkohol, der ligesom vodka destilleres op til 96%. Genever indeholder derudover maltvin med en kraftig kornsmag, der minder om whisky, som endnu ikke er modnet.
Derfor har genever en mere egensindig karakter og egner sig mindre godt til at mixe. Genever drikkes som regel ren, ved stuetemperatur eller afkølet. Gin får under destillationen sin særlige smag fra de mange urter og er netop meget velegnet til at mixe. Forskellen er altså tydelig, både i smag og i brug.

Gin Tasting Collection
Er du blevet nysgerrig og vil du smage den lækreste gin? Så bestil en Gin Tasting Collection. Prøv dem alle, og find ud af, hvilken gin du synes bedst om!